Om at holde fast i sin kvindelighed

October 25, 2016

 

I dag er min kusine, i anledning af kræftugen, gæsteblogger her på siden.  Jeg eg er både glad, stolt og taknemmelig over at kunne dele Helles "happy ending" historie, om hvordan de portrætter hun fik taget i forbindelse med hendes brystkræft, bl.a. har hjulpet hende til at holde fast i sig selv og hendes kvindelighed...

 

 

Af Helle

 

Da jeg fik konstateret brystkræft styrtede min verden sammen. Jeg var klar over, at der forude ventede et langt og hårdt behandlingsforløb og jeg forsøgte at forberede mig så godt som muligt. Jeg skulle i kemobehandling og vidste, at jeg ville miste håret. Jeg besluttede mig for at få taget nogle billeder af mig selv, før jeg mistede håret, fordi jeg håbede, at billederne kunne hjælpe mig med at holde fast i mig selv. Det var vigtigt for mig, at det var nogle gode billeder, der virkelig viste ”den jeg var” og jeg spurgte derfor min kusine, der er fotograf, om hun ville tage ”før jeg taber håret” billeder af mig. Det ville hun gerne. 

 

 

Da jeg mistede håret følte jeg mig nøgen og grim og det var derfor meget grænseoverskridende for mig, da min kusine spurgte, om hun også måtte tage nogle billeder af mig skaldet. Vi tog til Sverige et par dage, hvor hun fotograferede mig. Da jeg så billederne, blev jeg både forskrækket og overrasket. Forskrækket over mit nye udtryk, men samtidig overrasket over at se, at jeg faktisk så kvindelig ud, selvom jeg var skaldet. Det var ikke det spejlbillede jeg selv så, så på de rigtig svære dage hjalp billederne mig til at holde fast i mig selv. 

 

 

 

 

 

Jeg tror, at de fleste mennesker der gennemgår en livskrise, kommer forandret ud på den anden side. I mit behandlingsforløb blev der ikke talt særligt meget om tiden efter kræft. Det er en svær tid og en tid, hvor jeg blev klar over, at intet bliver som før. Jeg er en ny udgave af mig selv, og det er vigtigt for mig at holde fast i hele processen omkring min transformation. Det hjælper portrætterne mig med. Når jeg ser på billederne af mig selv før, under og efter kræftbehandlingen, ser jeg min sårbarhed i øjnene og finder samtidig den styrke frem, som jeg har båret mig igennem hele forløbet.

 

Læs hele Helle's historie her

 

se flere billeder nedenfor...

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Aktuelle opslag

Kæmper for stressfrihed...

April 26, 2017

1/10
Please reload

Nyeste opslag

October 11, 2018

August 8, 2018