Midt i livet og total makeover

Så kom dagen, hvor skønne Helle Bach (vinderen af vores make-over konkurrence) tilbage fra december, skulle i kløerne på Birgitte fra Salon Flash, Charlotte fra Butik Charlotte R og mig som fotografen.

 

Helle var den heldige vinder blandt mere end 200 deltagere i konkurrencen. Vi valgte bl.a. Helle fordi hun var midt i livet og havde total stilkrise, hvilket jeg særdeles godt kan identificere mig med. Der sker også meget med ens krop (og sind) efter man runder de 50 og måske går i overgangsalderen.

 

 

 

"Helle var tidligere den mere rå type, med langt rødt og krøllet hår, hun ønskede at fremstå mere stilfuld og få mere feminin pondus".

 

Birgitte og Ninette fra Salon Flash, gav Helles hår en dyb mørk farve og en plejende kur fra "Kerastase Aura Botania" en lækker klip til skuldrene og pandehår, for at fremhæve Helle's smukke øjne og indramme ansigtet. og som prikken over i'et valgte de at glatte Helle's hår. Helles bryn blev også rettet til og farvet og der blev lagt en let tone i tone makeup, der fremkaldte et meget klassisk og sofistikeret look.

 

 

Hos Butik Charlotte R, havde Charlotte valgt 3 sæt tøj til Helle også her faldt valget på et mere klassisk og enkelt look. Det blev et fest look med en lang smuk tunika i sort og jordfarve, en fræk vævet jakke med et par jeans og smarte støvler og til sidst et lidt mere sporty udtryk, med sneakers, nederdel og en lækker stik. - Til det sidste sæt valgte Birgitte at sætte Helle's hår op i en høj hestehale, for at fremhæve det sporty udtryk.

 

 

Efter Helle's flotte forvandling, var det endelig tid til photoshoot på Dragør havn. Jeg skulle hilse at sige at det var en kold fornøjelse, for både stylist, fotograf og ikke mindst dagens model. Jeg må sige jeg var imponeret, både over hvordan Helle bed tænderne sammen og trodsede vind og vejr, men også over hvor naturlig Helle så ud og var. Jeg havde en fest og det håber jeg også Helle havde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter søndagen talte jeg lidt med Helle, omkring hendes oplevelse af dagen:

 

"Det var en fantastisk søndag i selskab med nogle super dejlige og meget kompetente kvinder. At slippe kontrollen og lade andre bestemme for en stund, er klart noget jeg kan anbefale også selv om det var grænseoverskridende og jeg i den grad kom ud af min komfortzone, på flere måder. Men jeg følte mig tryg og vi havde overskud til både kvindesnak, grin og hygge. - Jeg skal lige vænne mig til mit nye look, det er jo en stor forandring og det har været det hele værd, ikke mindst de mange gode råd jeg fik omkring både, tøj, hår, make-up og det at stå foran et kamera og slappe af."

 

Det at slappe af foran et kamera kræver at man tør slippe kontrollen og være sig selv. Alle kan komme til at se godt ud på et billede (også dig der tænker at du ikke er fotogen) Jeg må understrege at ALLE er fotogene, smukke og unikke.

 

Jeg har 5 gode råd til dig, der overvejer at booke en fotograf:

  1. Book en fotograf du føler dig tryg ved, kemi og god stemning betyder meget for kvalitet af billeder, især er det vigtigt hvis det er grænseoverskridende for dig, at stå foran et kamera. (bonus info, jeg stater altid med at vi tager en kop kaffe/te og sidder og taler sammen inden vores shoot. Det løsner op og jeg kan se hvordan du ser ud, når du slapper af og der IKKE er et kamera fremme *))

  2. Brug altid en tand mere make-up end du plejer, da make-up har det med at "forsvinde på billeder"

  3. Vælg noget tøj du føler dig godt tilpas i og som udstråler hvem du er, men gerne noget neutralt, så fokus blive på dig og ikke dit tøj

  4. Ta' et par høje hæle på, det giver dig en bedre holdning på billeder

  5. Sørg for at have en FEST under dit photoshoot, du betaler penge for det. Du skal hellere overdrive og grine af det, end fortryde at du var for "pæn" - Det skal være sjovt og du skal nyde den opmærksomhed du får, slip din indre DIVA fri. 

 

Hvis du er klar til at booke et photoshoot nu, så kan du gøre det ved at ringe: 20992002 eller smide en mail via kontaktsiden.

 

*) er det et profilbillede "point and shoot" er der desværre ikke "tid" til kaffe/te.

 

Please reload

Aktuelle opslag

Kæmper for stressfrihed...

April 26, 2017

1/10
Please reload

Nyeste opslag

October 11, 2018