Vejarbejde, februar-rabat og "nyt kontor"

February 22, 2018

 

 

I slutningen af 2017 indløste skønne Stine Abell hendes gavekort på et photoshoot... ja, du kan godt købe gavekort her i butikken :) 

 

Stine er stresscoach med fokus på "metakognitiv psykologi", du læste rigtigt, et ord, som jeg ikke helt ved hvad dækker over, men det er noget med tanker om tanker - Det eneste jeg ved, er at det virker, det Stine gør - Du kan læse meget mere om "metakognitiv psykologi" her og nederst i dette blogindlæg, er der link til dig fra Stine, hvor hun giver dig hele 20% rabat på coaching ...

 

Blæst, kulde og 5 gode råd...

Vi mødes på Refshaleøen - Stine og jeg, en iskold decemberdag, vejret var semigodt fotovejr (let overskyet)... husker især det blæste en halv pelikan og Stine strålede om kap med solen, som tittede frem. Vi fandt en flot rustrød baggrund, der står godt til Stines stil, tøj og hjemmeside. Som I nok kan læse, var det en kold fornøjelse især for Stine (jeg har min flyverdragt på) - Derfor er det altid en god ide at medbringe følgende, når du bliver fotograferet on location:

  • En stor tyk vinterfrakke og/eller et kæmpe uldtæppe (du kan pakke dig ind i mellem vores shoots)

  • Luffer, for det er især fingrene du fryser om

  • Kæmpe tørklæde, der lige kan varme ørene også, uden at ugle dit hår

  • En lipgloss, da dine læber hurtigt bliver tørre i kulden

  • Tag gerne en lille termokande the eller kaffe med ;) (husk fotografen) 

Selv om det er en kold fornøjelse, så er det hele mere uhøjtideligt, når vi skyder på location fremfor studie og billederne bliver som regel mere naturlige.

 

 

Vejrarbejde og nyt kontor...

Stine kunne godt tænkte sig, at vi tog et par billeder på en Café og vi trængte begge til en varm kop latte og ikke mindst bare lidt varme... Pga overdrevet meget vejarbejde på Amagerbrogade, endte vi tilfældigt på den hyggeligste lille Cafe på Kongedybet, i mit gamle "hood" lige ved Norgesgade på Amager - Det viste sig at Café Kongedybet som den hedder, var helt ny og først åbnede om torsdagen... 

 

... men Ali som driver Cafen sammen med sin søde kone Miriem, inviterede os ind til både photoshoot, varme og en latte på husets regning - What's not to like!

 

Cafe Kongedybet, er nu blevet mit nye "kontor", når jeg mangler lidt fornyelse og inspiration i hverdagen... og som ekstra bonus, er deres brunch og latte super lækre og både Ali & Miriam møder mig altid med et smil. Du kan får en brunch du selv mixer, friskpresset juice og en latte for lige omkring kr. 100,- og det er godt, hjemmelavet og økologisk!!

 

Men nu tilbage til det tilbud Stine har til dig... det kan du læse mere om under det sidste billede!!!

 

Rabat til dig fra mig - resten af februar!!!

Som jeg lovede, har Stine et rigtigt godt tilbud til dig, der er læser af mit nyhedsbrev og til dig der kunne have brug for en super dygtig stresscoach, Stine giver lige nu dig 20% på coaching - Klik HER og læs meget mere om den gode rabat og Stine!!

 

 

 

Please reload

Aktuelle opslag

Kæmper for stressfrihed...

April 26, 2017

1/10
Please reload

Nyeste opslag

October 11, 2018

August 8, 2018