Knæk Cancer - photoshoot

October 26, 2019

Velkommen

 

For 3. år i træk udlodder jeg i forbindelse med KNÆK-CANCER et photoshoot til dig, som lige nu er i en rigtig hård tid pga. et kræftforløb.

 

Jeg ved, det er mega grænseoverskridende, og du vil helt sikkert komme ud af din comfort zone, men jeg vil alligevel anbefale dig at være modig, da jeg ved, at det vil gøre en positiv forskel for dig.

 

Karin, som var forbi mit studie for et par måneder siden, har været så sød at dele sin historie med os og fortæller her, hvad et photoshoot, på det tidspunkt i hendes forløb, har givet hende. 

 

Læs Karins opfordring til at give dig selv et lystpunkt i svær tid.

 

 

 

 Karins historie:

 

"Da min skønne veninde Bjørg sagde, at hun gerne ville give mig denne gave, blev jeg nok lidt mundlam.. 

 

Hun mente, det ville være godt for mig og kunne hjælpe mig i processen og accepten. 

 

Jeg gik ind i det med lidt skepsis, men også med stor nysgerrighed. Jeg havde ingen forventninger og valgte at takke ja, fordi jeg egentlig tænkte, at det ikke kunne skade, og måske ville jeg endda tage en masse godt med hjem. 

 

Selve dagen var helt fantastisk. Maiken er virkelig god til at få den rette stemning frem samtidig med den dybeste respekt for den situation, jeg var i. 

 

Det hele blev både afslappet & sjovt - helt uden at miste fokus og den bagvedliggende alvor. 

 

 Bjørg & Karin

 

Lige nu er der gået nogle måneder efter endt behandling - og efter fotoshoot. Mit hår er begyndt at blive til en faktisk frisure, og jeg er på vej mod, hvad der minder om en hverdag. Stadig i proces og med et mentalt arbejde foran mig. 

 

Flere gange om ugen bladrer jeg gennem billederne på app'en. 

 

"Jeg er SÅ glad for mine billeder." 

 

De har på smuk vis fanget min situation i et snapshot. Skrøbelighed og livsgnist i samme fotoserie. 

 

Den menneskelig hjerne er sådan indrettet, at den sorterer. Glemmer - eller måske mere parkerer - de oplevelser vi møder. 

 

Jeg ved, at disse billeder vil huske mig på, hvad jeg gik gennem. Og om hvordan en barsk proces med uendelig skrøbelighed sagtens kan gå hånd i hånd med livsglæde, tro og gejst. 

 

Jeg kan kun opfordre til at give jer selv denne oplevelsen. Det er stort på så mange måder."

 

 

 

 

Føler du dig modig?

 

Hvis du vil have muligheden for nogle skønne billeder af dig selv i en hård tid, så skal du kunne sige ja til følgende ting:

 

  • Du skal kunne komme til Dragør torsdag den 21. november fra kl. 11.00 

  • Du skal være over 18 år og være kvinde

  • Du skal lige nu have mistet dit hår pga kemo/kræftforløb

  • Du skal lige som kvinderne sidste år være indstillet på, at jeg vil bruge billederne fra dagen på sociale medier og hjemmeside, dog primært til at skabe fokus på KNÆK-CANCER nu og i fremtiden.

 

Og så skal du være sød at skrive, i kommentarfelt på enten facebook eller Instagram, hvorfor det er vigtigt for dig at få et photoshoot lige netop nu.

 

Mandag den 11. novemebr offentliggør jeg på Facebook og Instagram, hvem der bliver inviteret til en selvforkælelsesdag i Dragør - og hvis det er dig, får du også direkte besked.

 

Mange smil

Maiken

Please reload

Aktuelle opslag

Kæmper for stressfrihed...

April 26, 2017

1/10
Please reload

Nyeste opslag

October 11, 2018

August 8, 2018