
HANDELS- & PRIVATLIVSBETINGELSER
VIGTIG LÆSNING FØR BOOKNING
Disse betingelser er gældende, men der gøres opmærksom på, at de løbende kan blive opdateret.
Nedenstående tekst gælder for både erhverv (med CVR-nr.), som skal bruge billederne firmarelateret og for dig, der er privatkunde, som udelukkende skal bruge billederne privat.
Sort tekst - Privat og erhverv
Blå tekst - Kun erhverv
Grøn tekst - Kun privat
Produkter & ydelser leveres af Fotograf Maiken Kestner, Drogdensvej 23, 2791 Dragør, CVR-nr.:29888973
KONTAKT &
SVARTIDER
Jeg kan kontaktes på alle sociale medier, men hvis du vil være sikker på, at jeg ser din besked, bedes du sende en mail til: maiken@kestner.dk eller ringe på telefon 20992002. Hvis du lægger en besked, svarer jeg dig så hurtigt, jeg kan. Da jeg er alene i firmaet og tit er ude på opgaver, kan der gå op til 24 timer, inden jeg svarer.
BETALINGS-
BETINGELSER
Der er 8 dages betalingsfrist fra fakturadato - med mindre andet aftales inden fotoshoot.
Erhverv - Op til 50% af tilbudspris faktureres inden fotostart. Det resterende beløb faktureres, når opgaven er udført og billederne valgt.
Privat - Kr. 500,- faktureres som bookingbekræftelse (ikke refunderbart). Restbeløb faktureres inden de færdige billedfiler sendes.
For bryllupper er bookingbekræftelsesgebyret kr. 2.000,- (ikke refunderbart).
PRISER,
RABATTER
TILBUD
Alle priser til erhverv er angivet ex. moms.
Alle priser til privat er angivet inkl. moms.
Priserne for erhverv og privat er forskellige. Det skyldes, at billeder til erhverv må bruges kommercielt (se mere under opretshav), hvilket ikke er gældende for privatbilleder.
Privat - billeder til private må kun bruges privat. Det er ikke tilladt at bruge billederne erhvervsmæssigt - feks. som reklame for et produkt/ydelse, uanset om det er på egen eller andres hjemmeside, sociale medier etc… uden skriftlig aftale med mig.
Hvis billederne alligevel bruges uden forudgående aftale, vil der blive pålagt et gebyr svarende til differencen mellem privatbillede og erhverv. Der kan desuden pålægges en bøde for ulovlig brug af billeder.
RABATTER
TILBUD
Kun skriftlige tilbud er gældende og det tilbud, du har fået, er gældende 1 måned fra modtagelse - det samme gælder evt. rabatkoder.
Har du fået en speciel pris på ekstra billeder i forbindelse med dit fotoshoot, gælder denne pris kun på billeder bestilt umiddelbart i forbindelse med fotoshootet og frafalder altså ved bestilling af billeder fra samme shoot senere efter afsluttet opgave.
GAVEKORT
Det er muligt at købe gavekort til en fotografering - Gavekortet kan fremsendes elektronisk (gratis) eller fås i fysisk form (I en fin æske inkl. chokolade) den koster kr. 50,- (plus evt. forsendelsesomkostninger).
Alle gavekort er gældende 1 år fra udstedelsesdato. Gavkort kan ikke byttes til kontanter.
Ved bookning med gavekort, er det vigtigt at du er opmærksom på om hvorvidt gavekortet gælder et helt fotoshoot, eller om det er et tilskud til fotoshoot.
AFLYSNINGER
AFBUD &
ÆNDRINGER
Afbestilles fotoshoot mindre end 72 timer før shoot, faktureres 50% af opgaveprisen.
Bliver du syg, så meld afbud så hurtigt som muligt. Vi finder så en ny dato med det samme. Bookes der ikke en ny dato gælder almindelige afbestillingsregler og gebyrer.
Rykker du aftalen mindre end 72 timer før mere end 1 gang, faktureres et gebyr på 10% af opgaveprisen, dog min. kr. 500,-.
Aflysning grundet vejret: Da mange af mine fotosessioner tages på location og udenfor, kan vi blive nødt til at flytte fotoshoot til anden dag pga. vejret - det er i sidste ende mig, der afgør, om der er grund til at ændre datoen pga. vejret, hvilket ikke udløser noget gebyr.
Jeg forbeholder mig ret til selv at aflyse pga. sygdom eller andre uforudsete hændelser. I sådanne tilfælde aftales en ny tid med det samme.
Bryllupper: Ved afbestilling senere end 6 mdr. før bryllupsdatoen, faktureres 50% af pakkeprisen - ved afbestilling senere end 1 uge før, faktureres hele pakkeprisen.
TRANSPORT
Privat: Fotoshoot uden for Amager pålægges kr. 500,- i kørsel.
Erhverv: Fotoshoot pålægges kørsel kr. 5,- pr. km + en mindste timepris på kr. 500,- + tillagt gebyr pr. 15 min ud over en time.
ARBEJDSTIDER
& TILLÆG
Med undtagelser af bryllupper, dåb og konfirmationer, arbejder jeg kun i weekender og aftener (efter 17.00) mod ekstra gebyr på kr. 500,- for private og kr. 1000,- for erhverv.
GENÅBNING
AF GALLERIER
Efter vores fotoshoot, udvælger jeg de bedste billeder, og du kan via et online galleri udvælge de billeder, du gerne vil have (købe). Galleriet er åbent i 7 dage (med mindre andet er aftalt på forhånd). Skal galleriet genåbnes efter de 7 dage pålægges et gebyr på kr. 350,-.
TILFREDSHEDS-
GARANTI
Under vores fotoshoot kigger vi løbende sammen på billederne, så vi kan sikre os, at vi følger det samme spor, som så kan tilpasses undervejs. Skulle det mod forventning ske, at du slet ikke kan bruge nogle af billederne, tilbyder jeg en omfotografering uden betaling (evt. udgifter til stylist, lokaler mv. afholdes af dig).
Ved profilfotografering til både privat og erhverv gælder dette ikke, da billederne godkendes under fotograferingen.
RETURRET
Så snart du har bestilt dine billeder til redigering, er der ikke længere nogen returret eller fortrydelse på de bestilte billeder, da disse bliver lavet specielt til dig.